Magasin

Lider du af tandlægeskræk?

Det er de færreste, som nyder at tage til tandlægen. Faktisk er næsten halvdelen af den danske befolkning nervøse for at tage til tandlægen – og hele 10% af danskerne er så bange for det, at de helt undgår at tage til tandlægen. Det er naturligvis noget møg – og noget som vi hos Hvidovreklinikken ønsker at lave om på. Det handler nemlig om at finde en tandlæge, som har fokus på tryghed og forsigtighed.

 

Dine tænders sundhed

Tandlægeskræk er forfærdeligt for dem, som lider af det. Vi ved alle sammen godt, at det er nødvendigt at tage til tandlægen, for ordentligt at kunne passe på sine tænder. Netop dette besværliggøres enormt meget, når man lider af tandlægeskræk. Man vil typisk opleve at personer med tandlægeskræk, ikke går til tandlægen så ofte, som man egentlig burde. Det kan desværre resultere i, at man ikke opdager problemer med tænderne, før at det desværre er for sent. Disse problemer kan blandt andet være huller i tænderne eller rodproblemer, som typisk kunne være forhindret med en tur til tandlægen. Dette vil ofte også resultere i nogle behandlinger, som er mere ubehagelige, mere smertefulde og dyrere.

 

Med tandlægeskræk handler det om at overkomme sin frygt. Dette gør man bedst ved at se sin frygt i øjnene, og dermed tage regelmæssigt forbi sin lokale tandlæge. Udover dette findes der også en masse andre råd til, hvordan at man kan forebygge sin tandlægeskræk. Nogle af disse råd kan du læse mere om, herunder.

 

3 gode råd til dig, som lider af tandlægeskræk:

 

Erkend at du har tandlægeskræk

Første step er at erkende din frygt. Lige meget alder og køn, er det ikke flovt at lide at tandlægeskræk. Det er mere alment end man tror.

 

Tag en bekendt med i hånden

Spørg en af dine nære bekendte, om de ikke har lyst til at tage med dig. At have en bekendt med, vil oftest gøre dig mere rolig, og det er altid rart at se eller bare vide, at man har en bekendt med sig, når man befinder sig i en ubehagelig situation.

 

Sig fra, hvis det gør for ondt

Fortæl din tandlæge, hvis du har slemme smerter. Måske har tandlægen mulighed for at være mere forsigtig, eller muligheden for at give en smule bedøvelse. Husk dog på, at smerterne ofte vil føles værre end de egentlig er, hvis du lider af tandlægeskræk.

 

Det er altid en god ide at sætte sig sammen med din tandlæge, og tage en snak om din tandlægeskræk. Hør din tandlæge om deres erfaringer, og hvad de typisk kan tilbyde deres patienter, som lider af tandlægeskræk. Har din tandlæge ikke tiden eller lysten til sådan en snak, bør du overveje at finde en anden tandlæge.

 

Gør dig selv og de tænder den tjeneste, og bestil en tid hos din lokale tandklinik.

Recommended Articles